Om Herning Fotoklub
Om Herning Fotoklub
Herning Fotoklub har klublokale i Huset no 7, 2 sal Nørregade7 i Herning.
Vi har klubaftner tirsdage fra kl. 19:00 – 21:00, hvor vi i lige uger har planlagte aktiviteter i klubben, er ude i naturen eller på besøg et eller andet sted, hvor vi har fået lov til at fotografere.
I de ulige uger har vi ”Snik Snak” aftner med hygge og ”nørdesnak”.Det kan være spørgsmål til eks. kameraindstillinger, hvordan gør jeg, grej osv., – der tilføjes løbende en aktivitet sammen med.
Det er ikke et krav, at du har kendskab til fotografering, men lysten til at lære og være sammen med andre, der har den samme interesse og Alle kameraer kan bruges.
Vi har stadig plads til glade amatører, der vil med i en klub, hvor du kan få tips, tricks og gode råd af erfarne medlemmer, og sidst men ikke mindst, få del i det gode sociale fællesskab.
Nye medlemmer optages løbende, og det er helt uforpligtende, at kontakte os og få yderligere info om klubben, så udfyld kontaktformularen på ‘Kontakt‘ på hjemmesiden og du vil blive kontaktet hurtigst muligt. Du får 2 mdr`s ”prøvetid inden du bestemmer dig for, om du vil være medlem af HFK– vi ser frem til at høre fra dig.
Herning Fotoklub er den ældste af de eksisterende fotoklubber i Herning med rødder helt tilbage til 1940’erne, hvor en flok ivrige og entusiatiske amatører stiftede klubben. Gennem de mange år, der er forløbet siden, er der sket store forandringer både inden for klubben samt det udstyr, som anvendes i dag.
Fra starten var det optagelsen af fotoet og det efterfølgende mørkekammerarbejde og kemien, der var med til at danne de mange papirbilleder, som klubben optog og viste på klubaftenen.
I dag er det stadig optagelse, men det tidligere arbejde i mørket er nu afløst af arbejdet på computer ved hjælp af fotoredigeringsprogrammer, der giver billeder, stadig på papir men også i form af billedfiler til fremvisning på de mange skærme, der anvendes i dag.
Det eneste, der ikke er ændret er amatørens lyst og evner til at fange de gode øjeblikke og fortælle historien i billeder. Herning Fotoklub er et godt forum, hvor medlemmerne snakker, diskuterer og hjælper hinanden videre med at dygtiggøre sig på dette spændende felt, men stadig på amatørbasis – det er fortsat “lysten, der driver værket”.
Vi har stadig plads til glade amatører, der vil med i klubben, hvor du både kan få tips og gåde råd af erfarne medlemmer og sidst men ikke mindst få del i det gode sociale miljø, der hersker hos os.
Vil du vide mere kontakt venligst Bestyrelsen med kontaktformularen eller på mail info@herningfotoklub.com